
Vejledende kriterier for at kunne komme i betragtning til lån fra Lånefonden:
Nordjysk Lånefond er etableret med henblik på, at den skal være med til at sikre kapitaltilførslen til udviklingsprojekter i virksomheder, der ikke kan få den fulde eksterne finansiering fra nuværende private pengemarked. Hensigten med Lånefondens virke er således at medvirke til at perspektivrige udviklingsprojekter kan gennemføres til gavn for erhvervsudviklingen I Nordjylland.
Ved et udviklingsprojekt forstås der investeringer i materielle og immaterielle aktiver, der sikrer at virksomheden opnår et kvalitativt teknologisk og markedsmæssigt løft af en tilfredsstillende størrelse.
Lånefonden kan og må ikke drive almen udlånsvirksomhed på linje med for eksempel pengeinstitutter.
I sit virke kan Lånefonden ikke alene stå for tilførslen af den nødvendige eksterne finansiering, da mindst 50% af det eksterne finansieringsbehov skal komme fra det private pengemarked. De overordnede forudsætninger og det bagved liggende regelgrundlag betyder, at der er en række kriterier, der skal opfyldes for, at der kan modtages lån fra Lånefonden. Disse er beskrevet i følgende vejledende kriterier.
Behov for ekstern finansiering til udviklingsprojekter
En låneansøger skal som en absolut forudsætning dokumentere, at virksomheden har et udviklingsprojekt, der ikke alene (ud over virksomhedens egenfinansiering) kan finansieres ved kapital fra det private pengemarked. Der skal i denne forbindelse redegøres for størrelsen af faktiske eksterne finansieringsbehov til det pågældende udviklingsviklingsprojekt, herunder hvor stor en del af dette finansieringsbehov, der kan dækkes af det private pengemarked og hvad der på denne baggrund søges i støtte hos Lånefonden.
Lånefonden kan ikke træde i stedet for det private pengemarked, og hvad der kan finansieres via dette. Det faktum at Lånefonden yder rentelettede lån kan derfor ikke på nogen måde være et argument for at svække på hjemtagelse af finansiering fra det private pengemarked. De rentelettede lån må således ikke træde i stedet for, hvad der kan opnås af finansiering fra det normale private pengemarked.
Ud fra tidligere programmer, hvor der blev arbejdet med støtte, kan der ikke opstilles nogen håndfast regel for størrelsen af egenfinansieringen, da en del af denne netop kunne fremskaffes fra det private pengemarked. Ansøgers egen indsats og økonomiske risiko skal konkret vurderes fra sag til sag og herunder finansieringsmulighederne fra den igangværende drift.
Sammenfattende, så skal låneansøger dokumentere, at der er et behov for ekstern finansiering, der ikke kan løses uden deltagelse af Lånefonden eller ikke gennemføres i den planlagte udstrækning. Ellers kan additionalitetskravet ikke opfyldes. Ved additionalitet forstås normalt, at et project ikke kan gennemføres i fuld udstrækning og inden for den planlagt tidsramme uden den forudsatte medfinansiering.
Virksomhedsafgrænsninger
Faseafgrænsning
Lånefondens aktiviteter retter sig mod iværksættere, vækstiværksættere og yngre virksomheder med et dokumenteret vækstpotentiale. I sin tilsagnsskrivelse har Erhvervs- og Byggestyrelsen præciseret, at der kun kan ydes lån til virksomhedernes etablerings-, begyndelses- (inklusiv startkapital) eller ekspansionsfase, og kun til yngre virksomheder, som findes potentielt lønsomme.
Ved ekspansionsfase forstås der her konkret den første ekspansionsfase, som en virksomhed vil gennemløbe efter etablerings- og begyndelsesfasen. Dette skal igen forstås som den udviklingsfase, der påbegyndes efter, at en iværksætter har konsolideret sig som iværksætter efter det oprindelige idegrundlag, og herefter er parat til at iværksætte det første vækstinitiativ.
Alder
Erhvervs- og Byggestyrelsen lægger vægt på, at der kun investeres de udviklingsfaser (etablerings-, begyndelses- og ekspansionsfase) I tilknytning hertil skal der være tale om nyskabende investeringer. Ansøgervirksomhedens alder har betydning som vejledende retningslinjer ud fra følgende betragtninger:
1. Etablerings- og begyndelsesfaserne vil for en iværksætter normalt være 1 -3 år, hvor det afprøves om idegrundlaget er bæredygtigt med en vis konsolidering,
2. Den første ekspansionsfase vil normalt skulle påbegyndes inden for 2 - 4 år efter begyndelsesfase, hvis en virksomhed skal overleve på et dynamisk marked. Ekspansionsfasen vil typisk vil vare op til 2 - 4 år afhængig af, hvilken udviklingsaktivitet der er tale om.
Retningsgivende må det antages, at virksomheder der har eksisteret i 7 år har overskredet tiden for færdiggørelsen af den ekspansionsfase, der kan ydes lån til. De angivne aldre og tidsintervaller er alene vejledende, da det afgørende er, hvor ansøger er i forhold til de 3 udviklingsfaser, der kan gives lån til.
Ejerskifte/generationsskifte
En særlig type af iværksættere udgøres ved ejerskifter, hvor ejerskabet fuldt og helt overgår til en ny ejer, der i sig selv kan betragtes som iværksætter. Ejerskifter mellem familiemedlemmer anses ikke for at opfylde dette kriterium. I det særlige tilfælde vil der kunne ydes lån til den første ekspansionsfase efter ejerskiftet. Etablerings- og begyndelsesfasen er overstået med ejerskiftet af en igangværende virksomhed.
Det samme princip vil være gældende for knopskydninger fra eksisterende virksomheder, hvis ejerskabet af den ”knopskudte” virksomhed helt overgår til en ejer, der kan betragtes som iværksætter, og som er uafhængig af den virksomhed knopskydningen sker fra. Ved uafhængighed forstås her ejermæssig- og ledelsesmæssig uafhængighed samt, at der markedsmæssigt ikke kun er en binding til, at den udskillende virksomhed er den eneste kunde/aftager.
Koncernforbundne selskaber
Hvilke virksomheder der aktuelt kan komme i betragtning til rentelettede lån defineres indirekte af de minimis reglerne ud fra deres juridiske status. Da der er tale om et omfattende regelsæt henvises generelt til Konkurrencestyrelsens hjemmeside for yderligere information. Ifølge Kommissionens definition foreligger der en virksomhed, når følgende kriterier er opfyldt:
Det betyder – omsat til almindeligt forekommende danske selskabskonstruktioner at juridiske personer som f.eks. aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber, kommanditselskaber, interessentskaber og fonde udgør som følge af ovenstående virksomheder i de minimis reglens forstand. Det samme gælder for enkeltmandsvirksomheder.
Spørgsmålet om afgrænsningen af begrebet "en virksomhed" aktualiseres imidlertid, når der er tale om virksomheder, som er organiseret i koncerner, divisioner, filialer og lignende men som samtidig opfylder Kommissionens betingelser for at være en lille eller mellemstor virksomhed.
Underenheder, f.eks. divisioner, filialer og kontorer af aktie- og anpartsselskaber er derimod normalt ikke selvstændige juridiske enheder, idet de ikke som sådan kan udskilles fra hovedselskabet. Divisioner, filialer og kontorer vil dermed ikke være selvstændige virksomheder, men skal derimod betragtes som en del af den virksomhed, de indgår i. Det samme gælder for underenheder af andre selskabsformer f.eks. andelsselskaber, interessentskaber og kommanditselskaber. Koncerner rummer en særlig problemstilling omkring datterselskaber, når disse etableres for at varetage et af koncernens forretningsområder. Her kan der være tvivl om, hvorvidt der er tale om reelle selvstændige juridiske enheder, da datterselskaber normalt er underlagt kontrol fra koncernen.
Branchemæssige afgræsninger
En anden afgrænsning udgøres af de brancher og sektorer, der ikke kan investeres i. I sit virke er Lånefonden underlagt de minimis reglerne, der fastlægger, at der ikke kan investeres i følgende sektorer og aktiviteter:
Ud over virksomhedsafgræsningen er det vigtigt at bemærke sig, at der ikke kan ydes lån til eksportaktiviteter, der har karakter af løbende drift (markedsføringsaktiviteter og reklame) og organisationsudvikling. Her er der dog en traditionel afgræsning, der gør det muligt at yde lån til markedsundersøgelser på nye markeder under forudsætning af, at de øvrige kriterier er opfyldt.
Nyhedsværdi
Lånefonden kan som udgangspunkt ikke yde et lån til et projekt, som ikke rummer en nyhedsværdi set i forhold til, hvorledes dette begreb er defineret og beskrevet i Regionalfondsprogrammet.
Nyhedsværdi kan være svær at beskrive, da det afhænger af, hvem der skal vurdere et sådan kriterium, da en naturlig udvikling af det nuværende forretningsområde for en låneansøger vil have nyhedsværdi. Set i forhold til forståelsen i Regionalfondsprogrammet er dette blot en naturlig videreudvikling af et eksisterende forretningsgrundlag, og som typisk tager afsæt i den eksisterende kundemasse.
Dvs. at der typisk er et forholdsvis kendt kundegrundlag uden en risikobetonet investering. Derfor er der tale om en driftslignende naturlig videreudvikling, som ikke falder inden for Fondens formål. På den baggrund kan der heller ikke ydes lån til alene kapacitetsudvidelser. Ved kapacitetsudvidelser forstås primært øgning af produktionskapaciteten for at imødekomme en stigende efterspørgsel på den samme produktkategori uden egentlig kvalitativt spring for virksomheden. Vurderingen af nyhedsværdi tager altid afsæt i ansøgers nuværende stade, og hvorvidt et udviklingsprojekt giver ansøger mulighed for at komme på væsentlige nye markeder, forstået som væsentlige nye kundegrupper med et væsentligt nyt produkt. Vurderingen af nyhedsværdien skal tage afsæt i en eller flere af de 3 vækstkilder:
hvor ”etableringen og udvikling af nye virksomheder” er den primære for Lånefondens virke.
I Regionalfondsprogrammet er indholdet af de enkelte vækstkilder beskrevet med en række eksempler, som ikke giver noget klart billede i forhold til Lånefondens virke. Ved at sammenholde med Regeringens strategiske referenceramme, der danner udgangspunkt for formuleringen af Regionalfondsprogrammet, tegnes der følgende udmøntning af de enkelte vækstkilder:
- ved etablering og udvikling af nye virksomheder forstår Erhvervs- og Byggestyrelsen iværksættere og vækstiværksættere, der bidrager til innovation og konkurrence, og hvor der er mulighed for at skabe et solidt vækstforløb. Fokuseringen på innovation udelukker som udgangspunkt, at der kan ydes lån til virksomheder, der alene er underleverandører af rene produktionsydelser, da disse typisk ikke har egne produkter. Der vil dog være tilfælde, hvor udviklingen og håndteringen af specielle fremstillingsprocesser, der er unikke for markedet, og som må betragtes som et egentligt produkt, da, det er kompetencen, kunderne køber, og ikke kun en ”maskinkapacitet”.
En anden form for innovation er at omforme og videreudvikle en teknologi, der er rettet mod en bestemt sektor til målbevidst også at finde anvendelse i en anden sektor, men hvor den grundliggende teknologi er den samme. Dette vil normalt kunne betragtes som en markedsbetinget innovation, da det er målmarkederne, der er væsentlige nye for virksomheden.
I den Regionale Erhvervsudviklingsstrategi er der givet særlig prioritet til vækstiværksættere.
Krav til lånemodtagere
EU og Erhvervs- og Byggestyrelsen forudsætter, at der kun kan ydes lån fra Lånefonden til aktiviteter, som Fonden anser for potentielt økonomiske lønsomme. Dette betyder, at en låneansøger over for Lånefonden via en forretningsplan for udviklingsprojektet kan dokumentere eller sandsynliggøre det økonomiske lønsomme potentiale i udviklingsprojektet. Men der skal også dokumenteres, at virksomheden samlet set er lønsom og i stand til at løfte udviklingsopgaven og føre den frem til en efterfølgende kommercialisering. Dette vil forudsætte, at der også foreligger en samlet forretningsplan for virksomhedens drift og udvikling.
For at sikre dette undergår en ansøgers forretnings- og udviklingsplan en screening i Væksthus Nordjylland med hensyn til 4 overordnede parametre:
Ansøger skal desuden klart oplyse, hvorvidt der modtages statsstøtte inden for de minimis reglerne, og hvor stor denne er, da Lånefonden skal sikre sig, at der er plads til at give et rentelettet lån med statsstøtteværdi.
Udviklingsfinansiering
Lånefonden kan ikke yde lån til driftsfinansiering forstået som finansieringen af den normale daglige drift, men alene de risikobetonede udviklingsaktiviteter, der kan føre frem til en efterfølgende drift. Dette betyder, at f. eks. oprettelse og drifts-, salgs- og eksportorganisationer og deres driftsfinansiering ikke kan ske med lån fra Lånefonden. Disse aktiviteter er i grundlaget for Lånefondens virke klart henlagt til finansiering fra det normale private pengemarked alene samt, virksomhedernes driftsfinansiering.
I forhold til virksomheder, som er i gang vil det normalt ikke være svært at skelne mellem det igangværende og det fornyende. For en nystartet iværksætter, der søger om lån til etablerings- og begyndelsesfasen kan være væsentlig sværere. Her vil det være naturligt, at Lånefonden fokuserer på de udviklingsaktiviteter, de skal gennemføres for at skabe den fornyelse, der også fører frem til fundamentet for ”et solidt vækstforløb” - jf. beskrivelsen under nyhedsværdi.
Udgiftsgrundlaget for udmåling af lånestørrelse
De udgiftstyper, der kan medtages i det samlede udgiftsgrundlag for det samlede projekt udgøres af:
Opgørelse af det eksterne finansieringsbehov
Med udgangspunkt i det samlede udgiftsgrundlag opgøres det samlede eksterne finansieringsbehov i forhold, som Lånefonden kan deltage i som:
For investeringer i bygninger forudsættes det, at mindst 60% af denne udgift finansieres fra realkreditinstituttioner, og hvor Lånefondens bidrag højst kan udgøre 40% til denne udgiftstype.
Minimums- og maksimumsgrænser
Som udgangspunkt fastsættes den nedre grænse til et lån på mindst 200.000 kr. svarende til maksimalt 50% af et eksternt finansieringsbehov på mindst 400.000 kr.
Løbetider og renter og afdrag
Et låns løbetid fastsættes til maksimalt 8 år fra sidste udbetaling. Et lån vil normalt have en afdragsfrihed på 2 år efter sidste udbetaling, hvorefter det afvikles med et antal lige store afdrag tilpasset den samlede afviklingsperiode.
Renter tilskrives hvert halve år regnet fra sidste udbetaling. I modsat fald skal der være tale om rente og afdragsfri periode på 2 år.